TAASTRUP SKYTTEFORENING

 

Forside

Foreningsinfo

Skydebaner

Riffelskydning

Pistolskydning

Priser

 

 

Taastrup Skytteforening, der blev stiftet i 1871, er Taastrups ældste idrætsforening. Vi er en mindre forening med godt hundrede medlemmer i alderen fra 7 år til 87 år.

 

Foreningen er tilsluttet Roskilde Amts Skytteforening under De Danske Skytteforeninger, og er endvidere medlem af Sjællands Skytteforbund under Dansk Skytteunion, hvilket giver vore medlemmer mulighed for at dyrke den form for skydning, der passer deres temperament og lyst.

 

Foreningen råder over egne baner på 25, 50 og 200m, og disponerer over fortrinlige 15m baner til indendørsbrug i vintersæsonen.

 

Foreningen optager medlemmer af begge køn fra det 7. år (Pistolskytter dog 18 år). Interesserede er velkomne på banerne i skydetiderne, og har mulighed for at se hvad der foregår og prøve sine evner som skytte. Vi lader interesserede prøve at skyde tre gange, før vi begynder at tale om medlemskab af foreningen, således at man har mulighed for at se, om det nu også er noget, man har lyst at fortsætte med.

 

Foreningen giver mulighed for at dyrke

 

                                            Kortdistanceskydning på 15 og 50m.

                                            Langdistanceskydning på 200m.

                                            Pistolskydning på 15 og 25m

                                            Terrænskydning med riffel

                                            Terrænskydning med pistol

 

Endvidere deltager foreningen i årets løb i mange konkurrencer, såvel indenfor foreningens rammer som på lokalt- og landsplan.

 

Foreningen stiller uden vederlag våben og nødvendigt udstyr til disposition for foreningens med-lemmer og interesserede, og vi har naturligvis uddannede instruktører og erfarne skydevagter, der på enhver måde sikrer skydningernes gennemførelse, og er til disposition med instruktion, råd og vejledning.

 

Foreningen har endvidere forbindelse med mange jægere og jagtforeninger, hvis medlemmer kom-mer for at indskyde jagtrifler eller for at træne til jagtkortet.